Foreningen Digitale Publicister

Oprettelsesdato 19. juli 2010

Digitale Publicister er en forening, der repræsenterer de publicistiske indholdsmedier på nettet

Foreningen er blevet stiftet af publicistiske digitale medier – de fleste med udgangspunkt i dagblads- og ugeavisvirksomhed, men Digitale Publicister er åben for alle danske kommercielle og public service interaktive medier med publicistisk udgangspunkt.

Foreningen er stiftet med henblik på først og fremmest at varetage de redaktionelle og ophavsretlige aspekter af de digitale mediers interesser. Foreningen er et forum, hvor de publicistiske websites kan diskutere emner som ophavsret, redaktionelt indhold og andre områder, som kun disse sites har til fælles. Foreningen definerer ”publicistisk” som indhold, der overvejende er:

• Afsenderskabt (men som godt kan indeholde en stor del brugergenereret indhold)
• Redigeret
• Troværdigt
• Afbalanceret
• Ansvarligt (underlagt medieansvarsloven)
• Oplysende
• Samfundsnyttigt
• Uafhængigt

Digitale Publicisters opgaver
Digitale Publicisters hovedinteresseområder er:
• Jura: Vi vil forsvare ophavsretten på det digitale område generelt og i konkrete tilfælde, hvor den kommer under angreb.
• Politik: Vi vil sikre bedst mulige vilkår for publicistiske netmedier og sikre, at det politiske system har øje for, at der er forskel på indhold – i særdeleshed på nettet.
• Penge: Vi vil arbejde for gode kommercielle vilkår for vores netmedier, og at der skabes og håndhæves regler for at sikre mod sammenblanding
af indhold og kommercielle interesser.
• Indhold: Vi ønsker at forsvare pressefriheden på nettet og at være med til at sikre, at der bliver specielt gode vilkår for at udvikle god journalistik
på nettet.
• Uddannelse: Vi vil medvirke til, at der er tilstrækkeligt fokus på at uddanne tværmediale
journalister, der har motivation og kompetencer til at udvikle området yderligere.

Foreningen blev stiftet ved den stiftende generalforsamling den 27. marts 2008 og har domicil i Pressens Hus.

Holger Rosendal er sekretariatschef.


Materialer til download

Læs mere om


Digitale Publicister Skindergade 7 1159 København K Telefon 3397 4000 Fax 3314 2325 E-mail: post@digitalepublicister.dk